download (3)

Hvad er alternativerne?

Som nævnt mange gange før på denne side, er den moderne familie en flydende størrelse i konstant udvikling, hvor mulighederne for at stifte familie er virkelig mange. Der er store forskelle på lovgivningen fra land til land, og alle har derfor ikke lige muligheder og rettigheder, men de alternative familier kan for eksempel omfatte:

  • Adoption far både ind- og udland
  • Plejebørn
  • Børn i aflastning
  • Delebørn efter skilsmisse eller separation
  • Sammenbragte børn fra tidligere forhold
  • Surrogatmødre / rugemødre
  • Enlige mødre f.eks. efter opbrud, ved donation eller samtykke
  • Enlige fædre
  • Insemination til enlige, par, hetero- og homoseksuelle
  • Regnbuefamilier: homoseksuelt par, der indgår forældreskab med mand eller kvindedownload (3)

Der er sikkert endnu flere varianter, som har vist sig at fungere for nogen, og som senere vil blive almindelig, og ovenstående liste består tilmed af elementer, som også hver især har adskillige variationsmuligheder. Nogle er rent tilfælde, nogle resultat af utilsigtede eller ulykkelige hændelser, mens andre er indgået i og af lykkelige omstændigheder, i beslutsomhed og lyst. Der kan i hvert fald ikke være tvivl om, at der er mange måder at finde sin familie på, og lige så mange individuelle måder at få den familie til at fungere. Trangen og lysten til børn vil altid eksistere, og mængden af nye mødre og fædre, som før i tiden ikke ville have haft muligheden for at blive forældre, bliver nok ved med at stige i takt med teknologisk og politisk forandring.

Børn fra hele verden

Den globaliserede verden, der findes den dag i dag, har også spillet en rolle i nedbrydningen af nogle af de geografiske barrierer, som før har stået i vejen for adoption, rugemødre osv. Det er dermed blevet mere almindeligt at rejse langt væk eller etablere kontakt til nogen på den anden side af jorden for at muliggøre en familie, som måske af lovmæssige begrænsninger ikke kan lade sig gøre i hjemlandet.

Leave a Reply