Den traditionelle version af en familie, og nok stadig den mest udbredte, er vel far, mor og børn. Børneflokkens størrelse kan variere, lige så vel som familiens respektive religion, geografi og livsstil. Faktum er dog stadig, at det over det meste af verden, er samme familieform, som er dominerende.

Hovedårsagen er naturlig, bogstaveligt talt, da mennesket er en art, der for at overleve skal formere sig, og det gøres nu engang med han- og hunkøn, som skaber nyt liv. Med civilisationen er den dyriske del heldigvis blevet en del mindre dominerende, og det bliver derfor relevant for mange, at finde på nye familieformer, som er forenelige med et moderne, frit liv. Når det så er sagt, ender man stadig med en eller anden konstellation, som inkluderer forældre og børn, men konstellationerne er mange, og grænserne flyttes hele tiden. Voksne vil være forældre, uanset seksualitet eller partnerstatus, og det giver nye rammer og muligheder for at tænke anderledes.

Familie er i bund og grund en enhed af voksne og børn, som holder af hinanden og hører til hos hinanden, men man kan ikke længfamily-730320_960_720ere, i store dele af den vestlige verden i hvert fald, udstikke en klar regel om, hvordan en sådan enhed skal være sammensat. Den udspringer af kærlighed og omsorg, af sammenhold og engagement. Grundlæggende følelser, som ligger til grund for udviklingen af nye måder at skabe familie på. Man kan adoptere, pleje, aflaste, blive insemineret eller få en rugemor, og forældrenes forhold kan være af både hetero- og homoseksuel art, eller slet ikke eksisterende, da stadig langt flere singler vælger at blive forældre på egen hånd. Det lovmæssige på området varierer meget verden over, men i det store hele gives mulighederne stadig mere fri, hvorved der er kommet øget fokus på selve lysten og evnen til at få en familie, fremfor om familien ligner det, man førhen har betragtet som normen.